Der står femogtredive eaux-de-vie på hylden ved Brink, fra atten destillerier i ti lande. Tolv af dem kommer fra Frankrig. Ved nogle af de flasker stiller næsten hver kunde det samme spørgsmål, og det er et godt spørgsmål: hvordan kommer hele den pære derind?
Svaret er enklere og samtidig langt mere tålmodigt, end de fleste forventer. Pæren er ikke skubbet igennem, og glasset er ikke blæst rundt om den. Pæren er vokset i flasken.
Flasken sættes om frugten om foråret
Arbejdet begynder om foråret, kort efter at blomsterne er faldet af. På grenen sidder der da små, hårde frugter på højst et par centimeter. Destillatøren går ud i frugtplantagen med tomme flasker og skubber en flaske over en frugt, indtil den lille pære hænger helt inde i halsen.
Derefter fastgøres flasken til grenen eller til et stillads, med bunden lidt hævet, så der ikke bliver stående regnvand i den, og frugten ikke begynder at rådne. Derefter sker der i månedsvis præcis det samme som uden flaske: pæren vokser. Den vokser bare inde i glasset og bliver derfor aldrig større end flaskens bug.
Om efteråret tages hele flasken af træet, med pæren indeni, og stilken tages af. Det forklarer med det samme, hvorfor sådanne flasker næsten altid har en bred bug og en kort hals, og hvorfor pæren somme tider ligger lidt skævt eller klemt fladt mod glasset. Den har tilpasset sig den plads, den havde.

Ikke alle pærer kan det her
Den pære, der bruges til dette, er næsten altid williams. I Frankrig hedder den poire williams, i tysktalende egne Williams Christ, og i England, USA og Australien kendes den samme pære som bartlett. En pære med tre navne.
At netop den sort gør arbejdet, har nøgterne årsager. Frugten har en udpræget duft, sætter en hel del sukker og har en form, der lader sig fange i en flaske. Af de femogtredive eaux-de-vie i Bathmen bærer fem navnet williams på etiketten, fra Alsace, Østrig og Tyskland. Desuden står der en hollandsk pærebrandy fra Rutte på hylden, lavet af doyenne du comice, en spisepære med et helt andet præg.

Hvad der derefter kommer i flasken
Når flasken kommer fra træet, er den tom bortset fra pæren. Den rengøres først grundigt, som regel med alkohol, så der ikke mere gærer noget i frugten. Først derefter kommer drikken i.
Den rengøring er ingen bisag. Det, der holder pæren god bagefter, er alkoholen omkring den; uden den alkohol ville en hel frugt i en lukket flaske hurtigt blive fordærvet. En flaske med en pære i skal derfor holdes fyldt til over frugten. Står den halvtom i årevis i skabet, med pæren halvt tør, så går det galt.
Den drik er destilleret af andre pærer, ikke af den pære, man ser. En eau de vie er destilleret frugt uden tilsat sukker: frugten gæres og destilleres derefter, helst i kobber. Pæren i halsen betyder ikke meget for smagen; den ligger der som bevis på frugtplantagen, ikke som smagsgiver. Hvordan hele familien af frugtdestillater hænger sammen, forklarer vi i vores artikel om eau de vie, obstler, marc og slivovitz.
Bemærk en forskel her. En flaske med en pære i behøver ikke at være eau de vie. Der findes også pærelikører med en hel pære, og dem er der så sandelig tilsat sukker. Det smager man med det samme, og det står på etiketten: likør er likør, også med en pære i.

Hvad etiketten lover, og hvad den ikke lover
For et enkelt område er alt dette fastlagt i et reglement. Eau-de-vie de poire du Valais fra Schweiz har været en beskyttet oprindelsesbetegnelse siden 2001. Reglementet foreskriver williamspæren, sætter en nedre grænse på 40 procent alkohol og tillader udtrykkeligt præsentationen med en hel pære i flasken.
Uden for det er intet fastlagt. Ordene poire williams på en etiket siger noget om pæresorten, men ikke af sig selv noget om oprindelseslandet eller om, hvor mange kilo frugt der er gået i flasken. Det kan man finde ud af ved at lede på bagsiden eller spørge.
Og ærligt talt: pæren i flasken siger intet om kvaliteten af drikken omkring den. Det er et kunststykke af frugtplantagen og et års tålmodighed, ikke et kvalitetsmærke. Hos os findes der pæredestillater uden pære i flasken, som er mere skærpt tegnet end flaskerne med.
Hvor man kan begynde
Hvis man vil se fænomenet med egne øjne, er Poire William’s Prisonniere fra Maison Louis Roque det tydeligste valg: den fangede pære, som navnet siger. Handler det om smagen og ikke om showet, kommer man længere med en almindelig aftapning. Herunder fire pæredestillater fra fire forskellige huse.
Et pæredestillat skænkes køligt og i et lille glas. Iskoldt fra fryseren holdes duften fanget, og hos pære er netop duften hele pointen; en times tid i køleskabet er nok. Efter maden er det den sædvanlige plads.
Se mere
Hele hylden står samlet i vores guide til eau de vie, obstler og slivovitz, og den kan også filtreres med vin- og spiritusbutikkens søgemaskine. Er det kirsebær frem for pærer, der søges, findes vores artikel om kirsch. Og er en tur forbi Brink at foretrække, sætter vi bare flasken på disken, så den kan ses i ro og mag.
Kilde til reglerne: dossieret for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Eau-de-vie de poire du Valais (AOP, siden 2001).


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider