Forklaring2. september 20266 min. læsning

På vores hylde i Bathmen står 892 forskellige øl, hvoraf 445 kommer fra Holland. En stor del af dem forlader butikken kasseviis, og så lyder det samme spørgsmål næsten altid ved disken: hvad får jeg tilbage for dem senere?

Svaret er et enkelt beløb, men der løber tre systemer sammen. På en ølflaske af glas gælder noget andet end på en dåse, og på kassen gælder igen noget særligt. Her står det på en række.

Hvor meget pant er der på en kasse øl?

På en fuld kasse med 24 flasker à 30 centiliter er der 3,90 euro i pant.

Dette beløb består af to dele. Selve kassen er 1,50 euro værd. Hver flaske er 10 cent værd, og 24 gange 10 cent er 2,40 euro. Tilsammen bliver det 3,90 euro.

Det kan man selv regne ud. Afleveres kun flaskerne, og kassen beholdes, får man 2,40 euro. Afleveres en tom kasse uden flasker, er det 1,50 euro. Ved en kasse med tolv flasker bliver det 1,50 plus 1,20, altså 2,70 euro.

Kassen og flaskerne tælles altså hver for sig. En halvfuld kasse giver mindre end en fuld, selv om kassen er den samme.

Rækker af ølkasser stablet på paller på et virksomhedsområde
Kasserne rejser i årevis frem og tilbage mellem bryggeri og butik. Af de 892 øl, vi fører, kommer 445 fra Holland og 313 fra Belgien; kassesystemet hører især til den hollandske pilsner. Foto: yo & (CC BY 2.0), via Wikimedia Commons

Hvorfor flasken er 10 cent og dåsen 15

Her ligger forskellen, som de fleste forvekslinger udspringer af. Pant på glas og pant på dåser og plast er to adskilte ting, med en anden begrundelse og et andet grundlag.

Pantet på den brune hollandske ølflaske er en aftale mellem bryggerierne indbyrdes, ikke en lov. De Nederlandse Brouwers administrerer designet af den standardflaske og har selv udarbejdet ordningen med 10 cent pr. flaske. Bryggerier, der bruger flasken, deltager via en licens. Målet er heller ikke først og fremmest genanvendelse, men genbrug: den samme flaske går tilbage til bryggeriet, bliver renset og fyldt på igen.

Til den ordning hører en betingelse, som sjældent nogen læser. Man får pantet tilbage, hvis flasken er hel og ren og står i en kasse, der er beregnet til netop den flaske. En revnet flaske eller en kasse med alle slags flasker iblandet kan afvises.

Ølflasker glider hen over et bryggeris fyldelinje
Før genpåfyldning går en pantflaske først gennem et hedt ludbad. Her løsner den gamle etiket sig af sig selv, og det er grunden til, at etiketter på pantflasker sættes på med vandopløselig lim. Foto: Whoisgalt (CC BY-SA 3.0), via Wikimedia Commons

Dåser og plastflasker: det er faktisk lovpligtigt

Ved dåser og plast er det omvendt. Her er pant fastsat ved lov, og disse regler er de seneste år udvidet to gange.

På store plastikflasker over en liter er der 25 cent i pant. Siden 1. juli 2021 er der også pant på små plastikflasker op til en liter: 15 cent. Og siden 1. april 2023 gælder det samme beløb for dåser, 15 cent pr. stk., uanset om der er øl eller sodavand i.

Regn lige efter, og det løber op. En sixpack dåser er værd 90 cent i pant, en bakke med 24 dåser 3,60 euro. Det kommer tæt på en kasse, men det er et helt andet system: de dåser fyldes ikke igen, de presses og omsmeltes.

Baller af sammenpressede drikkedåser på en genbrugsplads
Aluminium kan smeltes om i det uendelige uden at materialet forringes. Derfor indsamles dåser for sig og smides ikke ud sammen med glas. Foto: Oregon State University (CC BY-SA 2.0), via Wikimedia Commons

Hvorfor der på mange specialøl slet ikke er pant

Det er det punkt, vi oftest forklarer ved disken, og det er samtidig det ærligste svar i hele dette stykke. En flaske på 33 centiliter fra et lille bryggeri har som regel ikke pant.

Årsagen er logisk, når man tænker over det. Pant på glas fungerer kun, hvis rigtig mange parter bruger præcis den samme flaske, for ellers er der ingen returstrøm, flasken kan sendes tilbage i. Standardflasken, som ordningen bygger på, er netop det: ét design, som hele branchen deler. Et bryggeri, der vælger sin egen flaskeform, eller som er for lille til at deltage i den strøm, falder uden for. Det glas er engangsglas og hører til i glascontaineren.

Flaskens form eller farve er derfor ikke noget at gå efter. På etiketten og på kvitteringen fremgår det, om der er regnet pant. Er der tvivl om en flaske fra vores hylde, er det bare at spørge.

Tre glascontainere ved siden af hinanden langs vejen
Glas fra glascontaineren knuses til skaller og smeltes om. En pantflaske behøver ikke at i smelteovnen og kan derfor gå mange omgange. Foto: Steffen Mokosch (CC BY-SA 4.0), via Wikimedia Commons

Hvor det afleveres

Dåser og plastflasker kan afleveres i automaten i næsten alle supermarkeder. For ølflasker og kasser gælder noget andet: de returneres til en butik, der også selv sælger den slags emballage. En automat, der læser dåser, gør som regel ikke noget med en kasse.

Praktisk går det ud på dette: Kassen bringes tilbage til den butik, hvor den er hentet, eller til en butik, der fører den samme kasse. Kasser, der er hentet hos os i Bathmen, kan bringes tilbage til os i åbningstiden.

Endnu tre ting gør afleveringen lettere: flaskerne stilles oprejst med åbningen opad, forskellige mærker blandes ikke i én kasse, og dopperne tages af. En kasse, der er pænt sorteret, går over disken uden diskussion.

Hvor du kan begynde

Den, der henter en kasse, køber egentlig to ting: øllet og pantet. Det sidste fås tilbage, så spørgsmålet er især, hvad der er i kassen. Af de 445 hollandske øl, vi fører, står en del pr. kasse på hylden og resten pr. flaske.

Ved du ikke, hvilken retning du vil, så kom forbi eller ring på 0570 541 278. Så tænker vi med.

Læs videre

Alt vores øl samlet står på siden øl, og alle bryggerier, vi har, står på ølmærker. Blandt de hollandske huse findes bl.a. Grolsch, Gulpener, Brand og Budels.

Er man mere interesseret i, hvad der er i flasken, end i hvad det koster at returnere flasken, kan man læse ølstile på en række: fra tripel til stout. Og vil man selv lede videre, kan det gøres i hele vores ølsortiment.