Af de 892 øl på vores hylde i Bathmen kommer 39 fra Tyskland. Få, for et naboland, hvor øl sidder så dybt. Det har en grund, og den grund er emnet for dette stykke.
Tysk øl handler om én regel fra 1516 og om fem eller seks regioner, som hver laver deres eget øl og bliver ved med det i fem århundreder.
Forordningen fra 1516 handlede om byg, humle og vand
Den 23. april 1516 udstedte hertug Wilhelm IV af Bayern en landsforordning i Ingolstadt. Heri stod, at der til øl ikke måtte bruges andet end byg, humle og vand.
To ting ved den sætning er bemærkelsesværdige. Gær nævnes ikke, for den var endnu ikke kendt som organisme; bryggere øsede bundfaldet fra det forrige bræg over og vidste ikke, hvorfor det virkede. Og der står byg, ikke malt og slet ikke hvede. Hvede og rug var til brødet, og det var i tider med misvækst ikke en teoretisk bekymring.

Selve forordningen handlede for en stor del om noget andet: prisen på øl. Ingrediensreglen var én bestemmelse i en længere tekst om markedsordning. Og ordet Reinheitsgebot forekommer ikke i den. Ordet dukkede først op i 1918, i en debat i den bayerske landdag.
Reglen gjaldt oprindeligt kun i Bayern. I 1906 blev den indført i hele Det Tyske Rige, og i 1919 gjorde Bayern den til en betingelse for at tiltræde Weimarrepublikken. I 1987 afgjorde EU-Domstolen, at Tyskland ikke på grundlag af denne regel må afvise udenlandsk øl. Siden har den gjaldt for det, der brygges i Tyskland selv.
Hvad Reinheitsgebot ikke regulerer
Her gælder det om at være ærlig, for reglen opfattes ofte som et kvalitetsstempel, og det er den ikke.
Der står intet om smag, om hvor længe øl må modne, om bryggeriets størrelse eller om, hvor byg og humle kommer fra. Et øl fra den anden side af jorden, der brygges her i en enorm fabrik, opfylder kravene lige så godt som et øl fra et landsbybryggeri.

Den nuværende lov skelner også. For undergæret øl gælder bygmalt, humle, gær og vand. For overgæret øl må der også bruges andet malt samt sukker. Uden denne undtagelse ville en bayersk hvedeøl overtræde sin egen lov, for den indeholder hvedemalt.
Hvad reglen derimod gør, er at gøre spillerummet lille. Ingen krydderurter, ingen frugt, ingen krydderiblanding til at rette noget op. Alt, hvad der adskiller en tysk øl, skal komme fra fire råvarer og fra tid. Det gør faget smallere og håndværket mere synligt.
Hver egn sit eget øl
Tyskland har ingen national øl. Det har regioner, og de holder sig til deres eget.
I nord og vest er det pilsner. Stilen stammer fra Plzen i Bøhmen, hvor det første klare undergærede øl blev brygget i 1842, men den tyske udgave gik en anden retning: tørrere og mere bitter. Bitburger kommer fra Eifel, Warsteiner fra Sauerland, Jever fra Friesland.
I Bayern er det weizen. Overgæret, med mindst halvdelen hvedemalt og med en gær, der under gæringen opbygger banan og nælliker. Disse to toner tilsættes ikke. I århundreder var hvedeøl i øvrigt de bayerske hertugers monopol; den, der ville brygge det, måtte henvende sig til dem.
Køln har kölsch: lys, overgæret og derefter lagret koldt, serveret i et smalt glas på to deciliter. Siden Kölsch-konventionen fra 1986 må kun øl fra Køln og den nære omegn bære dette navn, og siden 1997 er navnet også beskyttet i EU.
Halvtreds kilometer væk, i Düsseldorf, drikker man altbier: kobberfarvet, også overgæret, også koldlagret. Ordet alt refererer til den gamle måde at gære på, fra før den undergærede øl kom frem.

Og i Bamberg i Franken findes rauchbier. Malten tørres dér over åben bøgetræsild, så røgen trænger ind i kornet, længe før der overhovedet er brygget.
Hvorfor et tysk bryggeri holder sig til én øl
Et belgisk bryggeri stiller gerne en blond, en dubbel og en sæsondøl ved siden af. Et tysk bryggeri laver ofte det samme i årevis. Det er der tre grunde til.
Den første er markedet. Øl drikkes regionalt i Tyskland. Et bryggeri konkurrerer med bryggeriet to landsbyer længere væk om præcis det samme øl, ikke med et bredere sortiment. Man adskiller sig inden for stilen.
Den anden er teknik. Én stil betyder én gær, én gæringstemperatur og ét lagerregime. Et hus, der kun laver weizen, kan indrette hele sit anlæg derefter og behøver aldrig at skifte.

Den tredje er ejerskab. Mange tyske bryggerier har i generationer været i samme familie eller ejes af en kommune eller et kloster. Opskriften er dér ikke et markedsføringsvalg, men driftskapital, og den ændrer man ikke, fordi en trend kommer forbi.
Der sker dog noget. I de seneste femten år er der kommet små bryggerier til, som laver IPA og stout, nogle gange med en særskilt tilladelse til råvarer, som ølloven ikke nævner. Men det er foreløbig et randfænomen ved siden af de etablerede huse.
Hvor du kan begynde
Nu den ærlige del. Vi har 39 tyske øl mod 313 belgiske, og langt de fleste af de 39 er weizen eller pils. Kölsch, altbier og rauchbier står her sjældent eller aldrig. Det skyldes, at disse øl drikkes friske og lokalt i hjemlandet, og at der næsten ikke er nogen eksport. Vil man smage dem, er en tur til Køln eller Bamberg ærligt talt den korteste vej.
Det, vi har rigtig godt styr på, er den bayerske afdeling og pilsneren. Skal to weizen sammenlignes side om side, eller skal man finde ud af, hvor en nordlig pilsner får sin bitterhed fra, er man velkommen i Bathmen eller kan ringe på 0570 541 278.
Se mere
Alle de tyske øl, vi fører, står samlet på siden Tysk øl. Efter stil findes der mere under hvedeøl og pils, og efter bryggeri under Weihenstephaner, Paulaner, Erdinger, Franziskaner, Schneider, Ayinger, Benediktiner, Maisel’s, Bitburger og Warsteiner.
Alle de bryggerier, vi fører, står på ølbryggerier, og hele afdelingen begynder ved øl. Hvis man hellere vil søge selv, kan det gøres i vores samlede ølsortiment.
Hvordan det foregår i det andet ølland ved siden af, kan læses i Belgisk øl: trappist, klosterøl og de vilde gærtyper i Zennedalen. Og stilene på række findes i Ølstile på række: fra tripel til stout.
Længere sydpå ser det anderledes ud: italiensk øl, fra industriel pilsner til birra artigianale.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider