Af de 1.015 vine, der er på kortet hos os i Bathmen, er halvfems lavet af chardonnay. Ingen anden drue står så ofte på en etiket hos os. De kommer fra otte lande: 41 flasker fra Frankrig, tretten fra Chile, elleve fra Argentina, ni fra Italien, otte fra Sydafrika og resten fra Australien, USA og Spanien.
Det er netop det sjove ved denne drue. Det er hele tiden den samme plante, og alligevel har en Chablis kun lidt til fælles med en chardonnay fra Mendoza. Forskellen skyldes kun delvist jorden, den vokser i. Den ligger fremfør alt i det, der sker bagefter i kælderen.
Hvorfor chardonnay står overalt
Chardonnay stammer fra Bourgogne og er en krydsning af pinot og gouais blanc, en gammel drue, der engang stod overalt i Østfrankrig og i dag næsten er forsvundet. Det blev fastslået med DNA-undersøgelser i 1990'erne. De samme to forældre viser sig at ligge bag en hel række franske druer, blandt andet gamay og aligoté.
Det, der gør chardonnay så anvendelig, er, at den bidrager med lidt eget karakter. En riesling eller en sauvignon blanc sætter et stempel på vinen, som er svært at komme udenom. Det gør chardonnay ikke. Den skyder tidligt, modner pålideligt, giver et fornuftigt udbytte og tåler både et køligt og et varmt klima. Og den tager imod det, den får: jorden, gæren, træet, tiden.
Det er både en velsignelse og en faldgrube, for det betyder, at producenten er mere synlig i glasset end druen.

Chablis: kalksten og som regel uden træ
Chablis ligger adskilt fra resten af Bourgogne, godt hundrede kilometer nordvest for Côte d’Or, tættere på Champagne end på Beaune. Det er køligere der, og nattefrost om foråret er et tilbagevendende problem. Druerne kommer ind med mere syre end længere sydpå.
Undergrunden hedder Kimmeridgien: et kalklag fra juratiden, fyldt med fossile skaller af et uddødt østerslignende dyr. Samme lag fortsætter helt til England, hvor det når overfladen ved kystlandsbyen Kimmeridge, som det har fået sit navn fra. Chablis' grand crus og de fleste premier crus ligger på dette lag.
I kælderen i Chablis tilføjes der traditionelt kun lidt. Mange huse gærer og modner på rustfrit stål eller beton, uden nyt træ, netop fordi syren og den salte fornemmelse så bevares. Der er producenter, der lægger deres grand cru på fad, men så i ældre fade, der kun afgiver lidt. Fem vine hos os har Chablis i navnet.
Côte de Beaune, Meursault og Mâconnais
Hundrede kilometer sydligere ligger Côte de Beaune, den sydlige halvdel af Côte d’Or. Dér sker præcis det modsatte. Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet er landsbyerne, hvor Bourgognes hvide kapitel skrives, og dér hører træ med til.
Den klassiske fremgangsmåde er, at mosten går direkte på fad og gærer dér i stedet for først i en tank. Derefter bliver vinen liggende i måneder på sin egen bærme i samme fad. Nyt træ doseres: en del nye fade, en del et år gamle, en del ældre.

Endnu længere mod syd ligger Mâconnais, hvor bakkerne er lavere, og kalken stedvis gør plads til ler og sandsten. Pouilly-Fuissé er det mest kendte navn her, Mâcon-Villages det mest omfattende. Vinene er her rundere og mindre spændte end i nord, og træet bruges som regel med en lættere hånd.

Hvad træ, malolaktisk omdannelse og bâtonnage gør
Tre indgreb forklarer størstedelen af forskellen mellem to chardonnayer fra samme sted. Ingen af dem står på etiketten.
Træ. Et egetræsfad gør to ting på én gang. Det afgiver stoffer til vinen, blandt andet vanillin og det stof, der minder om kokos, og hvor meget afhænger af, hvor mange gange fadet allerede har været brugt, og hvor kraftigt bødkeren har brændt det. Desuden lader fadet langsomt lidt ilt passere, hvorved vinen bliver rundere. En tank af rustfrit stål gør ingen af delene.
Malolaktisk omdannelse. Efter gæringen kan mælkesyrebakterier omdanne vinens æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er den skarpe syre i et grønt æble, mælkesyre den blødere syre i yoghurt. Omdannelsen tager dermed skarpheden ud og afgiver undervejs en lille mængde diacetyl, stoffet, der minder om smør. I Bourgogne lader man typisk omdannelsen ske for hvidvin. I varmere egne forhindres den ofte, fordi syren her i forvejen er lav.
Bâtonnage. Hvis vinen efter gæringen bliver liggende på sine døde gærceller, kan kælderen røre bundfaldet op med en stæk. Det er bâtonnage, af bâton, stæk. Det giver vinen mere fylde i munden og beskytter den mod ilt. Udføres det for ofte, fås en tung vin, der har mistet sin friskhed.

Står der unoaked eller ongehout (uden træ) på en etiket, gælder det kun den første af de tre. Om de to andre siger det intet.
Champagne, den nye verden og modbevægelsen
I Champagne er chardonnay ikke et mål, men en byggesten. Af de tre hoveddruer dér er den den eneste hvide, for pinot noir og pinot meunier er blå. Chardonnay bringer syre og vin, der kan lagres godt. Står der blanc de blancs på en flaske champagne, er den udelukkende lavet af hvide druer, og i praksis er det næsten altid chardonnay. Seksten af vores halvfems chardonnayer er mousserende.
Uden for Europa erobrede druen verden i 1980'erne og 1990'erne. Californien, Australien, Chile, Argentina og Sydafrika plantede den i stor stil, og den stil, der opstod, var bred, moden og kraftigt tøndepræget. Det blev så dominerende, at der opstod en modbevægelse med en slogan, der gik ud på, at man drak alt andet end chardonnay.
Her skal vi være ærlige: den reaktion handlede ikke om druen, men om et valg i kælderen. Den, der har afskrevet chardonnay, har sandsynligvis haft en håndfuld kraftigt tøndepræget flasker fra de år. I stort set alle disse lande er der siden justeret kurs, med mindre nyt træ, tidligere høst og køligere parceller. Det kan betale sig at kigge igen.
Hvor du kan begynde
Den nemmeste måde at lære chardonnay at kende er ikke at vælge én, men to: en flaske uden træ ved siden af en flaske med træ, begge af nogenlunde samme alder. Så kan man smage, hvad fadet gør, uden at druen, året og landet også kommer i vejen. En Chablis ved siden af en hvid Bourgogne fra syd fungerer godt til det.
Hvad der passer bagefter, afhænger af, hvad man er vant til at drikke, og hvad man skal have det til. Kig forbi i Bathmen eller ring på 0570 541 278, så ser vi på det sammen.
Se mere
Alle de vine, vi fører, står i vindatabasen. Praktiske indgange til denne artikel er chardonnay, Bourgogne, Champagne, Frankrig og hvidvin. Pr. producent findes oplysningerne på siden vinhuse, og de store linjer fremgår af vores vinguide.
Hvis du først vil vide, hvordan hvidvin overhovedet laves, kan du læse Witte wijn: van pers tot fles, en waarom hij fris blijft. Hvis du vil kende en region, hvor etiketten netop fastlægger alt, kan du læse Rioja: de drie deelgebieden.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider