Af de 1.015 vine, vi har på kortet i Bathmen, er en stor del med bobler. Sytten flasker har champagne i navnet, fjorten prosecco, ni crémant og to cava, og i vores vindatabase står der seksogtres under farven mousserende.
Spørgsmålet ved disken er næsten altid det samme: hvad er egentlig forskellen på alle de bobler? Svaret ligger i høj grad i én ting, og den står sjældent på etiketten. Hvor har den anden gæring fundet sted, på flasken eller i en tank?
Hvor boblen kommer fra
Kulsyre opstår af sig selv. Gær omdanner sukker til alkohol og kuldioxid, og i almindelig vin slipper gassen ud. For at holde den i vinen skal gæringen foregå i et lukket rum, så gassen ikke kan komme nogen vegne og opløses.
Man starter altså med en almindelig, tør, syrlig hvidvin: grundvinen. Dertil kommer lidt sukker og gær, og så sættes lukningen på. Gæren spiser sukkeret, alkoholen stiger omkring halvandet grad, og kuldioxiden kan ikke slippe væk.
Det eneste egentlige valg er det lukkede rum. Vælges den flaske, som vinen senere sælges i, kaldes det den traditionelle metode. Vælges en stor trykbestandig tank, kaldes det tankmetoden, også kaldet Charmat- eller Martinotti-metoden, efter de to mænd, der tog patent på den omkring 1900.
Der findes endnu en tredje måde: at tilsætte kuldioxid under tryk, som ved sodavand. Det er kun tilladt for vin uden beskyttet oprindelse og skal stå på etiketten.
Den traditionelle metode: gæring på flasken
Her kommer grundvinen på flaske med sukker og gær, og der sættes en kronkork på, den samme som på en ølflaske. Sådan bliver flasken liggende. Den anden gæring varer et par uger, hvorefter gæren dør og synker til bunds som bundfald.
Dan begint het wachten, en dat is de kern van de methode. De wijn ligt maanden of jaren op die dode gistcellen, en die cellen breken langzaam af. Dat heet autolyse, en het levert de geur op die veel mensen met champagne verbinden: brood, beschuit, gebak. Voor champagne zonder jaartal geldt vijftien maanden als minimum voordat de fles de kelder uit mag, waarvan twaalf op de gist. Voor een millésime, met jaartal, is dat zesendertig maanden.
Derefter skal bundfaldet ud igen, og det er den vanskelige del. Flasken drejes i små trin og stilles stadig mere skråt, til den står på hovedet, og alt bundfald ligger i halsen. Det hedder remuage, og det tilskrives kældrene hos huset Clicquot, omkring 1816. Derefter kommer halsen i et koldt saltbad, kronkapslen tages af, og den frosne prop af bundfald skyder ud af flasken ved eget tryk. Det hedder dégorgement.

Tankmetoden: gæring i en tank
Ved tankmetoden sker præcis det samme, blot i en stålbeholder på tusindvis af liter. Den anden gæring varer en uge til nogle uger, derefter filtreres vinen under tryk og fyldes under tryk på flaske. Ingen remuage, ingen dégorgement og som regel ingen lang modning på gær.
Her skal vi være ærlige, for det fortælles ofte forkert. Tankmetoden er ikke en beskåret version af den traditionelle. Det er et andet valg med et andet formål. Hvem der arbejder med en drue, som skal leve af sin egen duft, som glera i prosecco eller moscato i asti, vil netop ikke have årevis på gærbundfaldet. Den tid ville netop spise den blømmede, frugtige tone, som vinen er lavet for.
Omvendt har en basisvin fra et køligt område som Champagne, som i sig selv er mager og syrlig, netop brug for månederne på gæren. Metoden følger druen og klimaet, ikke omvendt.

Champagne, crémant, cava, prosecco og franciacorta
Champagne kommer fra den region af samme navn øst for Paris, følger den traditionelle metode og bygger på tre druer: chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Femogtyve af vores vine hører til regionen Champagne.
Crémant er den samme metode, men uden for Champagne. Frankrig har otte: crémant d’Alsace, de Bourgogne, de Loire, de Limoux, de Bordeaux, de Die, du Jura og de Savoie. Reglerne foreskriver, at der høstes i hånden og i hele klaser, at der af 150 kilo druer ikke må komme mere end 100 liter most, og at vinen ligger mindst ni måneder på gæren.
Cava kommer for det meste fra Penedès i Catalonien og følger ligeledes den traditionelle metode, med macabeo, xarel-lo og parellada. Ni måneder på gær er minimum. En cava reserva ligger der atten, en gran reserva tredive.

Prosecco kommer fra det nordøstlige Italien og laves næsten altid i tank, af druen glera. Indtil 2009 hed selve druen prosecco. Dengang blev navnet knyttet til området og druen omdøbt, så prosecco ikke længere er et frit drunavn.
Franciacorta ligger i Lombardiet, syd for Iseosøen, og arbejder med den traditionelle metode og omtrent de samme druer som Champagne. Modningskravene er strenge: mindst atten måneder på gær for versionen uden årgang. Franciacorta står i øjeblikket ikke på vores kort.

Brut, extra brut og demi-sec: den sidste smule sukker
Efter dégorgement fyldes flasken op, som regel med den samme vin og en smule sukker. Det kaldes dosage, og netop det sidste lille bidrag bestemmer betegnelsen på etiketten. Skalaen er den samme i hele Den Europæiske Union og handler om gram sukker per liter.
Brut nature, også kaldet zero dosage: mindre end 3 gram, uden tilsat sukker. Extra brut: 0 til 6 gram. Brut: mindre end 12 gram. Extra dry: 12 til 17 gram. Sec eller dry: 17 til 32 gram. Demi-sec: 32 til 50 gram. Doux: mere end 50 gram.
To ting springer i øjnene. Extra dry er sødere end brut, selv om det lyder tørrere; det er en levning fra dengang næsten al mousserende vin var meget sødere end nu, og brut var undtagelsen. Og betegnelsen siger intet om kvalitet. Den måler sukker, ikke andet.
Hvor du kan begynde
Den tydeligste lektion ligger i to flasker side om side: noget fra tanken og noget fra flasken. Ikke for at afgøre, hvem der vinder, men for at høre, hvad metoden gør. Den ene bevarer druens duft, den anden gærens.
Der er i øvrigt ingen grund til at gemme mousserende vin til en særlig dag; den gør det lige så godt ved bordet. Hvad der passer, afhænger af, hvad man er vant til at drikke, og hvad man sætter den til. Kig forbi i Bathmen eller ring på 0570 541 278, så kigger vi med.
Se mere
Alle de vine, vi fører, findes i vindatabasen. Gode indgange til denne artikel er mousserende, Champagne og Penedès. Efter drue kan man søge på chardonnay, pinot noir eller glera, efter land på Frankrig, Italien og Spanien, og efter producent på siden vinhuse.
Om Champagnes vigtigste hvide drue handler Chardonnay-vin: hvorfor den samme drue smager forskelligt overalt. Om restsukker handler Sød hvidvin: hvor sødmen kommer fra, og de store linjer står i vores vinguide.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider