Det korte svar på dette spørgsmål findes på spørgsmålssiden Hvad er forskellen på tequila og mezcal?. Herunder kan hele historien bag læses.
I tequilaskabet i Bathmen står 75 flasker fra 31 mærker. Tyve af dem er ikke tequila, men mezcal, fordelt på femten mærker. De står sammen, fordi planten er den samme. Ellers er næsten alt andet forskelligt.
Tequila og mezcal er begge destilleret af agave og begge beskyttet med en mexicansk oprindelsesbetegnelse. Stiller man dem side om side, ser man to forskellige kort, to forskellige planter og frem for alt to forskellige måder at koge på.
Al tequila er mezcal, ikke omvendt
Ordet mezcal kommer fra mexcalli, fra nahuatl, og betyder nogenlunde kogt agave. Det var i århundreder samlebetegnelsen for enhver destilleret drik af bagt agave, uanset hvor i Mexico den blev lavet.
Fra den familie er en regional variant vokset ud og blevet selvstændig under navnet på sin landsby: Tequila, i Jalisco. Historisk set er tequila altså en mezcal, der har fået sit eget navn og sine egne regler. Juridisk er det nu to adskilte betegnelser med hver sin norm.

To menukort, med overlap
Tequila må fremstilles i hele delstaten Jalisco, altså i alle dens 125 kommuner, samt i en række udpegede kommuner i Nayarit, Guanajuato, Michoacán og Tamaulipas. Alt uden for dette område må ikke kaldes tequila, heller ikke hvis det er lavet af samme plante og på samme måde.
For mezcal ligger tyngdepunktet et andet sted. Det beskyttede område begyndte med Oaxaca, Guerrero, Durango, San Luis Potosí og Zacatecas og er siden udvidet med blandt andet Guanajuato, Tamaulipas, Michoacán og Puebla. Oaxaca er langt den største producent.
Hvad der næsten ingen steder forklares: de to kort overlapper hinanden. Guanajuato, Michoacán og Tamaulipas ligger i begge områder. I de delstater kan det samme destilleri, på samme jord, i princippet arbejde under begge betegnelser, så længe det overholder den tilhørende norm.
Een agave tegenover een handvol
Ved tequila er planten fastlagt til præcis én art: Agave tequilana Weber, den blå. Der er intet alternativ tilladt.
Mezcal mag van tientallen agavesoorten gemaakt worden. Espadín, Agave angustifolia, is verreweg de meest gebruikte, omdat hij het snelst rijp is. Daarnaast ziet u tobalá, tepeztate, madrecuishe en salmiana, waarvan sommige tien jaar of langer op de berg staan voor ze geoogst kunnen worden. Op een fles mezcal staat de soort er daarom vaak bij; op een fles tequila staat hij er nooit bij, want er valt niets te kiezen.
Der er en anden forskel, der vejer tungere, end man skulle tro: mezcal skal siden 2016 altid være fuldt ud af agave. En mezcal med tilsat sukker findes ikke. Ved tequila er det tilladt, så længe mindst 51 procent af sukkerarterne kommer fra agave.

Ovnen: autoklave over for en grube med ild
Her ligger den egentlige forskel, og den handler om ild.
Tequila dæmpes af agaven med damp. Det sker i murede ovne, hornos de mampostería, hvor hjerterne står en dag eller to, eller i en autoklave: en ståltryktank, hvor den samme proces sker på en håndfuld timer. Begge metoder tilfører ingen røg til produktet, for ilden rører aldrig agaven.
Mezcal gør det stik modsatte i den håndværksmæssige og den ancestrale kategori. I en palenque, mezcal-destilleriet, fyres en kegleførmet grube i jorden med brænde, til stenene i den gløder. Der kommer agavehjerterne op, dækket af fibre og jord, og så ulmer de i dagevis. Brændet rører agaven, og det er grunden til, at mezcal smager af røg. Røgen kommer fra jorden, ikke fra et fåd.

Formaling, gæring og destillation
Efter kogningen går vejene fra hinanden. Tequila maler den kogte agave maskinelt og gærer som regel i ståltanke. Der destilleres i kobber- eller stålkedler, og på de største fabrikker i kolonner.
Mezcal artesanal males med en tahona, et stenhjul, der trækkes rundt af et dyr eller en motor, eller med træhamre. Gæringen foregår i trækar, stenkar eller endda dyrehuder, ofte med fibrene med og med de gærsvampe, der kommer fra luften. Destillationen sker i kobber. Ved mezcal ancestral, den strengeste kategori, må der endda kun destilleres i lerkar.

Og klasserne så
Mezcal har joven eller blanco, reposado og añejo, ligesom tequila. Tidsgrænserne er forskellige. Reposado er ved mezcal to til tolv måneder, añejo mindst tolv måneder, og så i træfade på højst 200 liter. Ved tequila ligger den grænse på 600 liter.
Desuden har mezcal betegnelser, som tequila ikke kender, såsom madurado og vidrio: modnet på glas, under jorden, uden træ. En flaske med de ord handler ikke om fadpåvirkning, men om tid.
Hvor du kan begynde
For at se forskellen på én gang stilles en blanco tequila ved siden af en joven mezcal af espadín. Samme plantefamilie, samme klasse, intet træ i nogen af dem. Alt, man smager, kommer fra ovnen og kedlen.
Er du i tvivl om, hvad du har i hænderne, så kig forbi på Brink eller ring på 0570 541 278. Vi læser med på etiketten og siger det, hvis producenten ikke oplyser noget.
Se mere
Vores tequila og mezcal står samlet på tequilasiden, og med spiritusbutikkens søgemaskine kan alt gennemgås. Resten af spirituosaerne, der falder uden for de faste kategorier, findes på øvrig spiritus. Huse, vi fører, er blandt andre Del Maguey, Montelobos, Ilegal, Topanito og Ocho.
Hvorfor styrken fra kedlen havner på etiketten ved andre drikke, står der om i overproof og navy strength. Hvad betegnelsen om agave på en tequilaflaske betyder, forklarer vi i 100 procent agave eller mixto.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider