Af de 3.784 whiskyer, der står på hylden hos os i Bathmen, kommer langt størstedelen fra fire lande: Skotland, Irland, USA og Japan. Det, der så er tilbage, er 481 flasker, og de kommer fra otteogtyve andre lande.
Det er det hjørne, hvor der i øjeblikket sker mest. Verdenswhisky er blevet samlebetegnelsen for alt, hvad der foregår dér. Der destilleres i Wales, Schweiz, Island, Israel og Tasmanien, og en pæn del af det står bare hos os på hylden.
Fire lande præger billedet, otteogtyve supplerer det
I modsning til cognac eller champagne er ordet whisky ikke bundet til et land. Beskyttede er betegnelserne: Scotch skal komme fra Skotland, Irish fra Irland, bourbon fra USA. Hvis der andre steder gæres korn, destilleres og lagres på egetræ, må resultatet sagtens kaldes whisky, så længe reglerne i landet selv overholdes.
Hos os ser det sådan ud. England leverer 41 flasker, Schweiz 30, Tyskland 15, Israel 11, Sverige 10, Italien 10, Danmark 9, Australien 8 og Wales 6. Uden for Europa er Taiwan med 35 flasker og Indien med 39 for længst ikke længere nykommere. Og så har vi endnu ikke talt om Holland, som med 114 flasker er bedst repræsenteret efter de fire store lande.
England og Wales genopbyggede faget
England havde destillerier i det nittende århundrede, men de er alle forsvundet. I godt et århundrede blev der ikke lavet engelsk maltwhisky. Det ændrede sig i Roudham i Norfolk, hvor The English begyndte at destillere igen. Derefter gik det stærkt: Cotswolds, Bimber i London, The Lakes i Lake District, Filey Bay ved Yorkshires kyst, Masthouse i Kent og The Norfolk. De 41 engelske flasker, vi fører, kommer nu fra fjorten forskellige navne.
Wales har kun én af betydning, og den er desto mere bemærkelsesværdig. Penderyn startede i 2000 i landsbyen Penderyn i Brecon Beacons, og det var den første walisiske whisky i godt hundrede år. Huset arbejder med en kedel efter et design af David Faraday, hvor adskillelsen, som i Skotland kræver to eller tre kedler, sker i ét gennemløb. Senere er der kommet almindelige pot stills til. I det nordlige Wales er Aber Falls kommet til.

Sverige, Schweiz og videre over fastlandet
I Schweiz kunne det længe ikke engang lade sig gøre. Det var forbudt at forarbejde brød- og foderkorn til alkohol, og først da reglen faldt i 1999, kunne der for alvor destilleres whisky. Femogtyve år senere leverer Seven Seals, Langatun, Säntis og Whisky Castle tilsammen de 30 schweiziske flasker, der står hos os. Säntis hører til et bryggeri i Appenzell og lagrer sin whisky på gamle ølfade.
Sverige har Mackmyra, grundlagt i slutningen af halvfemserne af en gruppe studiekammerater. Huset arbejder med svensk eg ud over de sædvanlige bourbon- og sherryfade og lader en del af sine fade modne i en gammel mine. Af de ti svenske flasker hos os kommer otte fra Mackmyra.

Danmark har Stauning i Vestjylland, hvor byggen stadig maltes i hånden på gulvet, og hvor der arbejdes på små, direkte fyrede kedler. Længere mod nord ligger Teerenpeli og Kyrö i Finland og Flóki på Island. I Sydtyrol laver Puni whisky i en betonkube midt i bjergene, i Bayern gør Slyrs og St. Kilian det, og i Tel Aviv ligger Milk & Honey. Lægges Taiwan, Indien, Australien og New Zealand til, har man et verdenskort, som ikke fandtes for tyve år siden.
Hvorfor disse huse modner hurtigere og arbejder med andet træ
Den største forskel på Skotland ligger i vejret. Jo større forskellen er mellem varmt og koldt, jo hårdere bliver whiskyen presset ind i og ud af træet, og jo hurtigere gør fadet sit arbejde. I Tel Aviv, på Taiwan og i Bangalore er det varmt hele året, og den proces går mange gange hurtigere end i et køligt skotsk lager. Til gengæld fordamper der også meget mere: angel’s share stiger i disse klimaer til et mangefold af de to procent om året, som er almindeligt i Skotland.
Mange unge destillerier forstærker det yderligere ved at arbejde med mindre fade. Jo mindre fad, desto mere træ er der pr. liter mod whiskyen, og jo før sker der noget. Konsekvensen er, at et tal på etiketten siger lidt for disse destillerier, og at man derfor også sjældent ser det. Af vores flasker fra The English, Cotswolds, Filey Bay, Langatun, Seven Seals og Stauning har ikke en eneste en aldersangivelse. De sætter noget andet på etiketten: kornet, fadet, egnen.
Det er også her, der eksperimenteres mest. Stauning bruger ud over byg også rug, en kornsort, der i Danmark helt almindeligt vokser på markerne. Puni gør noget lignende i Sydtyrol med rug og hvede. Langatun lader flasker efterlagre på fustager fra portugisisk og siciliansk vin. Og hvor et skotsk hus henter sine fustager fra Kentucky og Jerez, ser disse destillatører først på, hvad der findes i nærheden: svensk eg, gamle ølfade, lokale vinfade.

Hvor du kan begynde
Verdenswhisky er ikke en kategori, man kommer igennem på én gang, og spørgsmålet om, hvilket land der er bedst, kan heller ikke besvares. Start med det, der gør nysgerrig. Vil man høre, hvad et andet korn gør, så tag en rug. Vil man vide, hvad varmt vejr gør ved et fad, så sæt noget fra Taiwan eller Israel ved siden af en skotsk flaske af samme alder. Og vil man holde det tættere på hjemmet, er der rigeligt fra England, Wales og Schweiz.
Der kan filtreres på land og egn i whiskyfilteret, og hele sortimentet kan søges i vin- og spiritusbutikkens søgemaskine. Hvis det er svært at finde, er man velkommen i Bathmen, eller man kan ringe på 0570 541 278.
Læs videre
Pr. land findes baggrund og udbud her: England, Wales, Sverige, Schweiz, Danmark, Tyskland, Taiwan, Indien og Israel. Selve kategorien findes på vores side om whisky, og alle husene samlet på siden med whiskymærker.
Husene fra denne artikel findes her: The English, Penderyn, Mackmyra, Langatun, Stauning, Seven Seals og Säntis Malt.
Vil du se, hvordan et land, der nu virker selvfølgeligt, selv engang begyndte, så læs Japansk whisky: hvor den kommer fra, og hvorfor den smager anderledes.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider