Forklaring2. september 20266 min. læsning

I vores vindatabase står der 1.015 vine, hvoraf 312 er hvide. Men en håndfuld af dem er søde, og netop om dem får vi mange spørgsmål. Nogen har fået et glas til desserten, husker, at den duftede af abrikos og honning, og vil gerne vide, hvad det kan have været.

Svaret er sjældent det samme. Sød hvidvin opstår på fire måder, som teknisk set har lidt med hinanden at gøre. Det, de deler, er et enkelt princip: der bliver sukker tilbage i flasken, som gæren ikke har spist.

Sødt er sukker, der ikke er gæret

Gær spiser sukker og gør det til alkohol og kulsyre. Lader man en gær passe sig selv, arbejder den, til sukkeret er brugt op, og der er en tør vin tilbage. Alt, hvad der smager sødt, skyldes derfor, at gæringen er stoppet et sted undervejs.

Det kan ske på to måder. Enten får gæren mere sukker, end den kan klare: omkring femten procent alkohol giver den op, og det, der er tilbage, bliver stående. Eller man griber selv ind og standser gæringen, før den er færdig.

Den første rute kræver usædvanligt sukkerrige druer. Det findes der tre tricks til: lade dem skimle, lade dem fryse eller lade dem tørre. Alle tre fjerner vand fra bæret, så sukkeret bliver tilbage i stadig mindre saft.

Ædelråd: svampen, der fjerner vandet

Botrytis cinerea er en skimmelsvamp. På uældne eller drivvåde druer er den en katastrofe og kaldes grå rådne. Men rammer den modne, hele hvide druer, og følger der tørt og blæsende vejr, sker der noget andet. Så kaldes den ædel rådne.

Skimmelsvampen prikker skallen itu. Derved fordamper væske fra bæret, som skrumper ind og bliver brunt. Sukker, syre og smagsstoffer bliver tilbage i en stadig mindre rest af saft. Skimmelsvampen danner også selv stoffer, som man senere finder igen i glasset.

Hvid drueklase angrebet af ædelråd, bærrene er brune og indtørrede
Ædel rådmøgl på hvide druer. Den samme svamp er en plåge i resten af gartneriet: på jordbær, salat og tomater hedder den simpelthen gråskimmel. Foto: Alexandre Dulaunoy (CC BY-SA 2.0), via Wikimedia Commons

Sauternes i Bordeaux ligger lige rigtigt. Den kolde Ciron munder dér ud i den bredere, varmere Garonne, og det giver om efteråret morgendis, der letter hen mod middag. Fugtigt nok til skimmelsvampen, tørt nok til at forhindre, at den løber løbsk. Der arbejdes med Sémillon, Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle, og der plukkes i flere omgange, hver gang kun de bær, der er klar. Vi har fire flasker fra Sauternes.

Ungarn gør det samme, men organiserer det anderledes. I Tokaj plukkes de indtørrede bær, kaldet aszú, ét for ét af klasen og holdes for sig. Senere kommer de i en almindelig vin eller most for at afgive deres sukker dertil. Ordet puttonyos henviser til de kar, hvori disse bær tidligere blev båret ind, og er nu et mål for, hvor meget sukker der bliver tilbage i vinen. Druerne er Furmint, Hárslevelű og gul muskat.

Vingård på en jævnt skrånende bakke ved Tokaj i det nordøstlige Ungarn
Vinmarker ved Tokaj. Bakkerne er rester af et gammelt vulkansk bjergmassiv, og under landsbyerne ligger kilometervis af kældre, som er hugget ud i den samme bløde sten. Foto: Pudelek (CC BY-SA 4.0), via Wikimedia Commons

Frysning eller tørring: samme trick uden skimmel

Isvin arbejder med kulde i stedet for skimmel. Druerne skal fryse på stokken og må i Tyskland og Østrig først høstes ved syv graders frost. De går frosne i pressen. Vandet sidder da fast som is og bliver tilbage, mens der løber en lille smule koncentreret saft ud.

Det er den mest risikable måde af de fire. En del af høsten får lov at hænge i månedsvis, mens man venter på en nat, der måske ikke kommer. Regn, råd eller en sværm stære, og der er intet tilbage at presse.

Vinmarksparcel i Rheingau, hvor druerne bliver hængende under net til isvin
En parcel i Rheingau, der venter på frosten. Rækkerne er dækket med folie, både mod fugle og for at forhindre, at løse bær falder fra klasen ned på jorden. Foto: Brühl (Public domain), via Wikimedia Commons

Tørring er den ældste metode og den eneste, der ikke kræver et særligt klima. Klaserne lægges efter høsten på rørmatter eller hænges på stativer på et luftigt loft, hvor de på uger eller måneder mister deres fugt. I Italien kaldes det passito eller appassimento. Toscana laver Vin Santo med den, på Pantelleria gøres det med Zibibbo, og i Grækenland har metoden været brugt i meget lang tid.

Hvide drueklæser, der hænger til tørring på stativer på et loft i Toscana
Trebbiano-klaser, der tørrer til Vin Santo. Rummet, hvor det sker, kaldes i Toscana vinsantaia, som regel et loft, hvor vinden kan trække igennem. Foto: Gabriele Cantini (CC BY 2.0), via Wikimedia Commons

At standse gæringen eller købe den af

Den fjerde vej har intet med tørrede druer at gøre. Her begynder man med almindelige modne druer og sørger for, at gæren ikke får lov at gøre færdigt, hvad den er begyndt på.

Ved Moscato d’Asti i Piemonte sker det i en lukket tank. Så snart vinen er på det ønskede punkt, køles det hele ned, og gæren filtreres fra. Der er da kun gæret en del af sukkeret, så der bliver sødme tilbage. Den kulsyre, der er opstået, kan ikke slippe væk og giver den lette prik. Asti er den fuldt mousserende variant af samme idé.

Den anden metode er mere dræbende. Under gæringen hældes neutral alkohol i, hvorved gæren straks giver op, og al den sukker, der på det tidspunkt stadig er i fadet, bliver tilbage. Det kaldes mutage, og i Roussillon og det sydlige Rhône er det almindeligt: Muscat de Rivesaltes, Muscat de Beaumes-de-Venise, Banyuls. I vores database findes 23 vine under betegnelsen stærkvin eller sød, fra Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.

Lidt mere om etiketten, for det er her, det ofte går galt. De tyske ord Spätlese, Auslese og Beerenauslese siger, hvor meget sukker der var i mosten, da druerne kom ind, ikke hvor sød vinen er blevet. En Auslese kan være gæret helt tør. Man bør derfor se efter, om der står trocken, halbtrocken eller feinherb ved siden af, eller spørge.

I de europæiske regler kaldes en vin tør op til cirka fire gram sukker pr. liter, halvtør op til tolv, halvsød op til femogfyrre og sød derover. En dessertvin ligger langt over det. At sådan vin alligevel ikke smager sirupsagtig skyldes syren: uden kraftig syre bliver sødt straks klistret. Det er Riesling og Furmint særligt gode til.

Hvor du kan begynde

Sød hvidvin behøver ikke høre til desserten. Til blåskimmelost eller gåselæver fungerer den mindst lige så godt, og et glas moscato en varm eftermiddag er en helt anden slags drikkeoplevelse end et glas Sauternes efter maden. Det hjælper at vide, hvilket af de fire hjørner flasken kommer fra.

I vores database findes fire flasker fra Sauternes, fire fra Tokaj, moscato fra Piemonte, muskat fra Sydfrankrig og Grækenland, og blandt de 33 tyske vine en Spätlese, en Auslese og en Eiswein. Hvis man ikke ved, hvor man skal begynde, kan man kigge forbi på Brink 2 i Bathmen eller ringe på 0570 541 278.

Se mere

Hele lageret findes i vores vindatabase, hvor man kan filtrere på land, region, drue og farve. For denne kategori er dessertvin og hvidvin de nemmeste indgange.

Udbuddet findes pr. drue og pr. region: Riesling, Muscat og Tokaji. Til den perlende side af historien: se mousserende vin.