Det korte svar på dette spørgsmål står på spørgsmålssiden Hvad er old tom gin?. Nedenfor står hele historien bag.
Af de 482 gin i Bathmen er der præcis én Old Tom. Det er ikke en indkøbsfejl. Det er status: stilen var næsten forsvundet, og af de producenter, der tager den op igen, er der stadig kun få.
Old Tom er den sødede gin. Den ligger mellem den tørre engelske stil og det fyldige hollandske destillat, og det er den gin, der foreskrives i cocktailbøger fra det nittende århundrede. Hvis man laver en opskrift fra dengang efter bogstaven med en moderne tør gin, får man noget andet i glasset, end ophavsmanden mente.

Old Tom står ingen steder i loven
Det er det første, man bør vide, og det forklarer resten. Den europæiske forordning om spiritus kender gin, distilled gin og London gin. Old Tom optræder ikke deri. Der er ingen definition, intet minimum, intet maksimum, ingen kontrol.
Old Tom er altså ikke en kategori, men en brug. En producent, der sætter navnet på flasken, holder sig til en tradition, som vedkommende selv udfylder. Juridisk er en sådan flaske blot gin eller distilled gin, med alt hvad dertil hører: mindst 37,5 procent alkohol og enebaer som hovedsmag.
Det betyder også, at navnet i sig selv ikke garanterer noget. Ved London Dry ved man præcis, hvad man får. Ved Old Tom skal man se på flasken, på producenten og af og til blot på ingrediensfortegnelsen.
Sukkeret er hele historien
Det, der gør Old Tom til Old Tom, er sødningen efter destillationen. Og loven giver faktisk en ramme for det, men kun indirekte.
For London gin ligger øvre grænse på 0,1 gram sukker pr. liter. Det er en tiendedel gram: i praksis ingenting. For likør gælder derimod en nedre grænse på 100 gram pr. liter. Derimellem er der et hul på en faktor tusind, og præcis i det hul bor Old Tom.
For kategorierne gin og distilled gin foreskriver forordningen ingen sukkergrænse. En producent må altså sætte sødme til og stadig kalde produktet gin, så længe der holdes under hundrede gram, for derover bliver det til likør.
Hvor meget der egentlig kommer i, varierer fra hus til hus, og det står stort set aldrig på etiketten. Nogle producenter doserer så lidt, at det ikke opfattes som sødt, men som rundere. Andre går længere. Der er ingen sammenligningsmål, for intet er foreskrevet.
En anden variant: der findes producenter, som slet ikke tilsætter sukker og henter indtrykket af sødme fra botanicals, for eksempel med lakridsrod. Også den må kalde sig Old Tom, for der er intet, der forbyder det.
Hvorfor en Old Tom aldrig kan være London Dry
Det er den skarpeste konsekvens af de 0,1 gram. Så snart en producent tilsætter sødme efter destillationen, mister han retten til betegnelsen London gin. Selv om hans destillationsapparat står i London, og selv om han ellers gør alt efter bogen.
De to betegnelser udelukker derfor hinanden. Man ser dem aldrig sammen på en flaske, og hvis man alligevel gør, er der noget galt.
Det samme gælder farve. London gin må ikke farves. En Old Tom må godt, og nogle eksemplarer har derfor en let gylden tønning, eller fordi de har ligget på fad.

Cocktails, der kræver Old Tom
Her bliver det praktisk. De klassiske cocktails er opfundet i en tid, hvor den tørre engelske stil endnu ikke dominerede. Det, der stod som gin i opskrifterne, var ofte Old Tom, og resten af opskriften er afstemt derefter.
Martinez er det tydeligste eksempel. Gin, sød vermouth, maraschino, bitter. Med en knasttør gin falder drinken fra hinanden i skarpe vinkler. Med en Old Tom slutter den sig.
Tom Collins bærer navnet i titlen. Gin, citronsaft, sukker, danskvand. Med en Old Tom skal der bruges mindre sukkersirup, fordi en del af sødmen allerede sidder i drikken.
Ramos Gin Fizz og beslægtede fizzes fungerer efter samme princip. Og Gin Fix og Gin Punch fra de gamle barguider går ud fra, at ginen selv allerede bidrager med noget.
Hvad man oplever, når man prøver det: sødmen er ikke hovedsagen. Den er et bindemiddel. Den binder skarpe sure og bitre elementer sammen, så man smager én drik i stedet for tre løsrevne dele.

Hvorfor stilen næsten forsvandt
Da destillationsteknikken blev bedre, blev sødning mindre nødvendig. Sukker i gin var oprindeligt delvis en korrektion: det skjulte det ubehagelige i den rå alkohol. Da producenterne kunne destillere renere, forsvandt årsagen, og den tørre stil vandt.
Hertil kom smagsmoden. Den tørre martini blev målestokken, og alt, hvad der var sødt, faldt i unaade. Old Tom blev næsten et historisk begreb, kun at finde i gamle opskriftsbøger.
At den er tilbage, kommer fra barsiden, ikke fra drikkernes side. Bartendere, der begyndte at lave de gamle opskrifter igen, stødte på problemet, at ingrediensen ikke længere fandtes. Et antal destillerier er gået ind i det.

Hvor du kan begynde
Vores eneste Old Tom kommer fra Zuidam i Baarle-Nassau og findes i to størrelser. Skal man høre, hvad sødningen gør, så sæt den ved siden af en tør gin og lav to gange den samme Tom Collins. Intet andet ændres. Forskellen er større, end man skulle tro på papiret.
Se mere
Hvad betegnelsen London Dry faktisk fastlægger, står i en separat artikel. Og fordi Old Tom i sin rundhed ligger tæt på den hollandske spiritus, er støkket om gin og jenever også værd at læse.
Alle flasker står på ginsiden, med de hollandske producenter for sig på siden med hollandsk gin og jenevers på jeneversiden. Søgning på alkoholprocent eller indhold går hurtigst via vin- og spiritusbutikkens søgemaskine.


Whisky
Øl
Vin
Spiritus
Aperitif og noget særligt
Alkoholfri
Glas og andet
Samarbejder
Whisky
Vin
Øl
Gin
Rom
Likør
Jenever
Cognac
Til jeres egen gruppe
Ring
E-mail
Kig forbi
Åbningstider